Opdateret: september 2026 · juridisk status: august 2026
Det afhænger ikke af højden i sig selv, men af, hvor masten skal stå. Bygningsloven kender ikke kategorierne »mast« eller »tårn« som sådan. Det afgørende er noget andet: om konstruktionen opstilles på jorden – for så er der tale om opførelse af et bygningsværk – eller om den monteres på en eksisterende bygning, for så er der tale om installation af et teknisk anlæg. Det er to forskellige regler med forskellige tærskler. Kunderne blander dem sammen i hver anden forespørgsel, og det er her, de fleste misforståelser opstår.
Mast på jorden
Den eneste undtagelse findes i § 29, stk. 2, nr. 37, i byggeloven: fritstående master med en højde på højst 7 m, enten med flag eller uden barduner, der er bestemt til radiokommunikationsudstyr, overvågning eller passagerinformation. Disse betingelser skal alle være opfyldt, og grunden må ikke ligge i et område, der er omfattet af en generel plan for en offentlig lufthavn. Hvis blot én af betingelserne ikke er opfyldt, gælder undtagelsen ikke.
Det afgørende er afstivningskablerne. Vores master i M-serien — M250, M400, M500, M600, M750, M1000 — er afstivede. Når de opstilles på jorden, kræver hver enkelt af dem en byggetilladelse, uanset højden. Det gælder også M250 med en højde på 5 m. Undtagelsen op til 7 m gælder udelukkende konstruktioner uden barduner, dvs. hos os tårne i T-serien, CCTV-master og korte konstruktioner uden barduner. T-seriens tårne er normalt højere end 7 m, så i praksis er det kun lave master, der falder ind under denne undtagelse.
Over 7 m over jordoverfladen kræves der byggetilladelse, og der findes ingen mellemvej. Artikel 29, stk. 1, dvs. listen over byggerier, der kræver anmeldelse, indeholder hverken »fritstående mast« eller »tårn« — bortset fra nogle få undtagelser for jernbaner og lukkede områder under Forsvarsministeriet og Ministeriet for Indre Anliggender og Forvaltning. Der gælder den generelle regel i artikel 28, stk. 1.
Listen over udstyr fra punkt 37 er lukket. Belysningsarmaturer, reklamer, vejrfølere og solcellepaneler falder ikke ind under denne liste. For en mast, der både skal belyse og bære et kamera, er det tvivlsomt, om der kan gives en undtagelse — myndigheden kan vurdere, at belysningsfunktionen betyder, at konstruktionen falder uden for bestemmelsernes anvendelsesområde. Ved udbuddet bør I ikke basere jeres tilbud på denne undtagelse uden en skriftlig udtalelse fra myndigheden.
To genveje, der ikke virker
For det første: »Det bliver en midlertidig bygning«. Den blotte hensigt om midlertidig brug er ikke tilstrækkelig. Den midlertidige karakter skal fremgå af projektet, konstruktionen og materialerne, og fristen for nedrivning eller flytning inden udløbet af 180 dage er ufravigelig. De administrative domstole lukker denne smuthul.
For det andet: »En ballastkonstruktion har ikke noget fundament og er derfor ikke forankret i jorden«. Det holder heller ikke. Retspraksis ser ikke på fundamenteringsmetoden, men på, om størrelse, konstruktion, anvendelsesformål og sikkerhedshensyn kræver en varig forankring. Ballastblokke og -plader er tidligere blevet anset for at fungere som fundament. Vi vælger ballast, fordi det ikke er muligt at støbe et fundament, eller fordi man ikke må røre ved undergrunden – ikke fordi det fritager for byggetilladelse.
En ærlig snak om det, vi endnu ikke ved
Undtagelsen for anlæg op til 7 m gælder fra den 7. januar 2026. Der findes hverken en fortolkning fra GUNB eller en dom vedrørende denne undtagelse. Derudover er »antennemast« i forordningen fra ministeren for digitalisering fra 2023 defineret som en konstruktion med afstivningswirer, mens en konstruktion uden afstivningswirer betegnes som et »tårn« — myndighederne kan udlede heraf, at et gitterværk uden afstivningskabler ikke er en »mast«, og at bestemmelsen derfor ikke omfatter det. Efter vores opfattelse er det omvendt, da loven udtrykkeligt omtaler master uden afstivningskabler, og definitionen i bekendtgørelsen kun gælder inden for denne bekendtgørelse. Men dette er et fortolkningsspørgsmål, ikke en sikkerhed.
I praksis: Hvis sagen er af betydning med hensyn til omkostninger eller tidsfrister, skal I inden arbejdet påbegyndes indsende en skriftlig forespørgsel til det kompetente amtskontor. Svaret er ikke bindende for myndigheden, men i tilfælde af en tvist udgør det bevis på, at I har udvist den nødvendige omhu. Planlæg ikke tidsplanen, som om tilladelsen var en selvfølge.
Mast på taget af en eksisterende bygning
Her er reglerne anderledes og betydeligt lempeligere, fordi loven betragter det som installation af et teknisk anlæg på en eksisterende bygning og ikke som et byggeprojekt.
Byggeri op til 3 m — der kræves hverken tilladelse eller anmeldelse (art. 29, stk. 4, nr. 3, litra a). Over 3 m og op til 12 m — anmeldelse, 21 dage til indsigelse fra myndighederne, derefter stiltiende samtykke (art. 29, stk. 3, nr. 3, litra a). Over 12 m — byggetilladelse. De samme regler gælder for konstruktioner til kameraer og belysning; der er ikke behov for at søge efter en særskilt bestemmelse for disse.
Disse 3 og 12 meter måles fra det sted, hvor konstruktionen er fastgjort, dvs. fra tagfladen, og ikke fra jordoverfladen. Dette forbehold er vigtigt: loven indeholder ingen definition heraf. Denne beregningsmetode følger af en dom fra den øverste administrative domstol (NSA) fra januar 2026 og af en udtalelse fra GUNB fra juni 2026, hvor konstruktioner med en højde på 8,3 m på taget og med antenner i 25 m højde over terrænet blev klassificeret som omfattet af anmeldelsesproceduren. Fortolkningen er solidt forankret, men det er stadig en fortolkning. Derfor angiver vi altid begge mål i anmeldelsen — konstruktionens egen højde og højden over terrænet. En tydelig angivelse af parameteren beskytter mod beskyldninger om at have vildledt myndigheden og mod, at det stiltiende samtykke kan anfægtes efter flere år.
Et hyppigere problem end selve højdegrænsen er indgreb i bygningens bærende konstruktion. Hvis monteringen kræver, at der bores hul i loftet, at der monteres nye bjælker, at tagstolen forstærkes eller at der bores hul i en bærende væg, og bygningen ikke er en enfamiliebolig, falder sådanne arbejder uden for undtagelsesbestemmelserne og kræver en byggetilladelse. Selve fastskruingen af konstruktionen til de eksisterende elementer, uden at ændre deres funktion, betragtes som installation. Dette afgøres af en konstruktionsmæssig ekspertvurdering af taget. Loven kræver ikke en sådan vurdering, men uden den ved man hverken, hvilken kategori man befinder sig i, eller om taget kan bære konstruktionen. Vi anbefaler altid en sådan vurdering.
Vær opmærksom på endnu en ting: Hvis konstruktionen på taget får sin egen støbte sokkel eller en bærende ramme, der er uafhængig af bygningen, kan myndighederne betragte den som en selvstændig bygning — og i så fald bortfalder fritagelsen. Når der er tale om ballast, der lægges på taget, kan grænsen være flydende.
Et særskilt spørgsmål: forhøjelse af en eksisterende mast eller tilbygning til denne. Myndigheden kan betragte dette som en udvidelse af bygningen og ikke som installation af udstyr. Betragt dette som et omstridt område, og spørg myndigheden, inden I påbegynder arbejdet.
Hvad betyder, at sagen henvises til tilladelsesbehandling uafhængigt af tærskelværdierne
En bygning, der er opført i registeret over fredede bygninger — byggetilladelse samt en særskilt tilladelse fra den regionale fredningsmyndighed. Et område, der er opført i registeret — som minimum en anmeldelse samt en tilladelse fra fredningsmyndigheden.
Et projekt, der kræver en miljøvurdering eller en Natura 2000-vurdering — byggetilladelse. For en mast med antenner findes der i dag ikke en egentlig miljøbeslutning (vi skriver om dette i et særskilt indlæg om udsendelse af radiobølger), men Natura 2000-kriterierne gælder, og myndigheden er forpligtet til at anvende dem.
Luftfart. En konstruktion, der rager 100 m eller mere op over det omgivende terræn, betragtes i henhold til loven som en flyvehindring i hele landet — og skal derfor anmeldes og afmærkes. Højden måles inklusive antenner. Under 100 m er det placeringen i forhold til de grænseflader, der afgrænser forhindringerne omkring lufthavnen, der er afgørende; overskrides denne grænse, kræves der tilladelse fra formanden for ULC, og ved militærlufthavne skal der indgås aftaler med det militære luftfartsvæsen. Hvad angår afmærkning: Hindringer op til 10 m er ikke omfattet af kravene, lys af middel intensitet skal installeres fra 45 m, og lys af høj intensitet fra 150 m.
Og noget, man bør vide på forhånd: Selv ved korrekt indgivelse af ansøgningen kan myndigheden pålægge en forpligtelse til at indhente byggetilladelse (art. 30, stk. 7), hvis den vurderer, at projektet kan udgøre en fare for menneskers eller ejendoms sikkerhed, forringe miljøtilstanden eller de sundhedsmæssige og sanitære forhold eller øge generne for de omkringliggende områder. Kriterierne er ikke entydige. Intet resultat af en »anmeldelse« er hundrede procent sikkert inden udløbet af 21 dage — planlæg ikke monteringen før da.
Et særskilt lag: lokalisering
Byggeloven er én ting, men om det overhovedet er tilladt at opføre en mast på et bestemt sted, er en helt anden sag. Der findes en lokalplan – vi tjekker dens bestemmelser. Er der ingen plan, og er masten et anlæg til offentligt formål inden for telekommunikation, skal der ansøges om en beslutning om placering af et anlæg til offentligt formål. Er der ingen lokalplan, og er masten privat (overvågning af en virksomhed, belysning) – skal der ansøges om en byggetilladelse.
Når det gælder private master, er det en god idé at holde øje med kalenderen: Efter den 31. august 2026 kan udstedelsen af byggetilladelser blive blokeret i kommuner, der ikke har vedtaget en lokalplan. Dette udgør en reel risiko for tidsplanen.
Hvad gør vi, og hvad er investorens ansvar?
Det er det afsnit, der oftest giver anledning til misforståelser, så vi tager det op med det samme og helt fra starten.
Fra vores side: teknisk konstruktionsprojekt med statik, beregninger af kernen, tovage, vind- og isbelastninger, fundament- og forankringsprojekt, komplet PZT, arkitekt- og byggeprojekt samt teknisk projekt til byggetilladelsesansøgningen, præfabrikation, transport, montage, as-built-dokumentation for konstruktionen og lodrethedsattest.
Fra investorens side: selve afgørelsen — byggetilladelse eller anmeldelse, da det er investoren, der er part i sagen. Dernæst en erklæring om retten til at disponere over ejendommen til byggeformål, som vi pr. definition ikke kan indgive på Deres vegne, samt en ny erklæring, der træder i kraft den 29. maj 2026, vedrørende beskyttelsesbygninger og midlertidige tilflugtssteder, et kort til projekteringsformål, geotekniske undersøgelser, en beslutning om bebyggelsesbetingelser eller om placering af et offentligt anlæg, faglige aftaler, en byggeleder og en byggedagbog, geodetisk afmærkning af fundamentet og en opmåling efter færdiggørelse, og ved bygninger på 15 m eller mere over jordoverfladen også en bygherreinspektør. Til sidst en ibrugtagningstilladelse – master hører under kategori XXIX i bilaget til byggeloven.
Vi kan overtage en del af formaliteterne på grundlag af en fuldmagt; i så fald beregner vi prisen herfor separat. Udarbejdelse af dokumentation til byggetilladelse — fra 5 500 netto. Anmeldelse – fra 2 500 netto. Teknisk projekt med statisk beregning for den pågældende placering – typisk 6 000 netto, afhængigt af omfanget 5 500 – 7 500 netto. Omkostninger til godkendelser (kulturarvsmyndigheder, ULC, militær luftfart, RDOŚ, kort, geologi) beregnes ud over projektprisen og er ikke inkluderet i denne.
Hvad vi ikke tilbyder: aflevering i henhold til byggeloven. Uden en byggedagbog og en byggeleder på jeres side er der intet at aflevere. Vi underskriver selvfølgelig afleveringsdokumentet mellem vores virksomheder — det er en afleveringsprotokol for levering og montering af konstruktionen, ikke en aflevering af bygningen.
Og endnu en ting. Selv hvis det fremgår af bestemmelserne, at der ikke skal indsendes noget, betyder det ikke, at der ikke er noget ansvar for konstruktionen. Vi udarbejder både statikprojektet og fundamentprojektet på samme måde — i tilfælde af skade er det det eneste bevis på, at der er udvist den fornødne omhu. Efter opførelsen skal masten altid underkastes en femårig kontrol, og en årlig kontrol, hvis den ikke falder ind under undtagelserne i artikel 29, stk. 1 og 2.
Antenner: anmeldelse af anlæg, der genererer elektromagnetiske felter
Uanset hvilken byggetilladelsesprocedure der er tale om, gælder der endnu en forpligtelse. Anlæg, der genererer et elektromagnetisk felt med en EIRP på 15 W eller derover i båndet fra 30 kHz til 300 GHz, skal anmeldes til amtsforvaltningen inden ibrugtagning. Myndigheden har 30 dage til at gøre indsigelse. Anmeldelsen foretages af investoren, da det er denne, der driver anlægget.
Vær opmærksom på den mest almindelige misforståelse: grænseværdien gælder EIRP, dvs. den isotropisk udstrålede effekt, og ikke senderens effekt eller »effekten ved antennen«. En sender på 5 W med en antenne med en forstærkning på 10 dBi giver en EIRP på 50 W og skal anmeldes. Udsagnet »op til 15 W behøver man ikke at anmelde noget« er i denne form ikke korrekt. Vi uddyber dette i et særskilt indlæg om udsendelse af radiobølger.
Hvad skal vi bruge for at beregne prisen?
Fire ting, uden hvilke der ikke kan foretages en prisvurdering: mast eller tårn (dvs. om der er plads til forankringer), højde, placering eller i det mindste vindzone samt antennernes erstatningsareal på toppen i m² — ikke vægt og ikke antal stk. Ved større konstruktioner kommer terrænets eksponering oveni.
Vi spørger næsten altid også, hvem der opfører bygningen og hvem der udfører fundamentarbejdet, om der er foretaget jordundersøgelser, om der er planlagt en radiolinje (i så fald kommer der en modrotationskrone med), og om det er et udbud, eller om I allerede har indgået en aftale.
Skriv til os eller ring til os. Hvis I ikke ved, hvilken tilstand I befinder jer i, vil vi gennemgå det med jer over telefonen — som regel er fem spørgsmål nok.
Retslig situation: august 2026. Retsgrundlag: lov af 7. juli 1994 om byggeri, konsolideret udgave, Lovtidende 2026, nr. 524.
Det er den kompetente myndighed, der i det enkelte tilfælde afgør, hvordan et bestemt investeringsprojekt skal klassificeres, og praksis i de forskellige amter kan variere. Denne tekst beskriver den juridiske situation og vores erfaringer — den udgør ikke juridisk rådgivning eller en udtalelse om netop Deres sag. Inden I indsender dokumenterne, bør I kontrollere lovteksten eller rådføre jer med myndigheden.